Stort a-la-carte menukort | alle dage fra kl. 11.30

SE MENUKORT

Sønderjysk kaffebord den anden søndag i måneden.

april 30th, 2017 by byco

Det er kun i Sønderjylland, det kan opleves – og i vore dage ikke ret mange steder: Det store sønderjyske kaffebord. Ingen ved helt præcist, hvordan traditionen er opstået og hvorfor lige her. Men sikkert er det, at sønderjyderne har en god appetit og gerne vil have lidt til ”den søde tand”. Lidt er nu ikke det helt rigtige ord i denne forbindelse. Der er (hold fast!) 29 slags kage på bordet, når Den Gamle Kro den anden søndag i hver måned året rundt åbner dørene for det store orgie i kaffe og blødt brød.

Læs artikler fra Sønderjysk kaffebord på Den Gamle Kro i Gråsten

Navnene på alle lækkerierne kan få de fleste danskere med bopæl nord for Kongeåen til at studse. Men de kommer gerne langvejs fra for at smage på Svedsketorte, Pumler (boller), ”Striftorte” (med striber), Brødtorte, Riskage, Medaljer, ”Gode Råd” (Husk: Råd udtales ”raj” med laaangt a) for nu slet ikke at tale om ”Pla’kach (fra bradepanden at forstå), ”Kikskach” og det meget specielle begreb ”Stopkach” – den, der skal mætte godt, så det ikke går for hårdt ud over de finere ting som Franske Vafler. Godt med kaffe kræver det også. Og for nybegyndere måske lidt sproglig/kulinarisk vejledning.

Børn under 10 år koster kr. 75,-

  • Posted in
  • Kommentarer lukket til Sønderjysk kaffebord den anden søndag i måneden.
Slotsgade 6 - 6300 Gråsten - tlf. ++45 74 65 15 67 -