Stort a-la-carte menukort | alle dage fra kl. 11.30

SE MENUKORT

Kro i Gråsten

Kro i Gråsten

På Den Gamle Kro i Gråsten kan du nyde den hyggelige krostemning og den gode traditionelle mad. Ideel for både dig, der vil holde selskab, dig, der vil have en hyggelig aften i byen, og dig, der er turist og vil opleve lokal kultur.

Den Gamle Kro i Gråsten har selvfølgelig en lang historie. Bygningerne blev opført allerede i 1747, da gågaden i Gråsten blev grundlagt. Dengang var der dog urmagerværksted i bygningen, hvilket der var i flere generationer. Da en af ejerne fik dårligt syn, overtog hans lærling urmagerværkstedet. Der gik dog bare et år, før han havde fået nok af arbejdet med ure og i stedet indrettede lokalerne som en kro. Siden 1852 har der derfor været kro i bygningen.

I dag kan du stadig opleve den traditionelle krostemning og nyde den gode mad, der kendetegner de danske kroer. Lige meget om du vil holde et stort selskab og fejre en særlig begivenhed, du vil have lidt ekstra forkælelse, eller du er nysgerrig turist, byder kroen derfor på en oplevelse for dig.

Traditionel kromad i hyggelige rammer

På Den Gamle Kro i Gråsten byder vi på en lang række lækre og klassiske danske retter. Det er for eksempel Herregårdsbøf, Gråstener Mørbradsbøf og Krobøf. Sidstnævnte er stor nok til, at I er to, der kan dele den. Kommer du til frokost, kan du nyde vores lækre kroplatte med blandt andet sild, fiskefilet og rejer.

Som kro i Sønderjylland kan vi selvfølgelig også diske op med et lækkert og omfangsrigt sønderjysk kaffebord. Du kan vælge mellem det lille eller det store kaffebord til enten 10 eller 30 personer. Det store kaffebord byder på mindst 15 slags kage, blandt andet Stopkach, brødtorte og Gode Raj.

Hold din fest i den stemningsfulde krostue

Ønsker du at holde din fest i en hyggelig og traditionel krostemning, kan du leje vores krostue til formålet. Det er et lille festlokale, der emmer af den traditionelle stemning fra dengang, hvor kroen var byens naturlige samlingspunkt. Det giver en hyggelig og afslappet stemning til festen.

Skal du holde en stor fest, er der desværre ikke plads i krostuen. I stedet kan du leje Salen, hvor der er plads til op til 90 gæster.

Skal du holde dit selskab hos os, kan vi selvfølgelig også stå for maden. Vi har ikke en fast menu til selskaber, da vi mener, at du selv skal have indflydelse på, hvad I skal spise. Vi har dog en menu med forslag, som du kan blive inspireret af.

Bestil bord i god tid på Den Gamle Kro i Gråsten

Vil du holde selskab hos os, skal du altid bestille i god tid i forvejen, da det er meget populært at benytte vores selskabslokaler til at fejre livets store begivenheder. Hvis du vil spise hos os, kan det også være en ide at reservere et bord, da du i det tilfælde kan være sikker på at få plads.

Har du brug for overnatning i forbindelse med dit besøg i Gråsten og på Den Gamle Kro, kan du sove på Hotel Egely, der ligger i nærheden. Står du lige og mangler noget, for eksempel tyggegummi eller et blad at læse i, kan du altid købe det i Rådhuskiosken i nærheden.

Skal du holde fest, bestille bord eller har du et spørgsmål?
Slotsgade 6 - 6300 Gråsten - tlf. ++45 74 65 15 67 -