Den Gamle Kro – hvor tiden går og går
Den Gamle Kro i Gråsten er en bygning af tiden i ordets bogstaveligste forstand. Det var urmager Nicolai Hohwü der opførte ejendommen i Gråstens Slotsgade helt tilbage i året 1747. Og her drev han så urmagerværksted og forretning. Det var i de tider, da Hertug Christian August den Første af Augustenborg på sit nyerhvervede Gråsten Slot på trods af en hastigt voksende gæld, levede livet med store jagter og daglige tafler med tretten-fjorten retter.
Fint skulle det være
Og henne i Slotsgaden var det urmageren, hans søn, Thomas, og siden hans søn, Nicolai, der arbejdede flittigt videre. Da synet svigtede Nicolai, blev han i stedet teglværksejer på Fiskenæs og mestersvenden Theodor Lorenzen overtog urmageriet. Det varede dog kun et år, før han blev træt af tandhjul og lodder. Så etablerede han et værtshus. Og siden 1852 har man taget sig godt af gæsterne på Den Gamle Kro i Gråsten. Men slægten Hohwü er da fortsat at finde i byen og på egnen.
Kromand efter kromand med hustruer og mange børn fulgte
Undervejs nåede kroen også i en periode at hedde ”Juliedal”. En enkelt krokone, Kirsten Jebsen, måtte i 1936 tage over, da først faderen og kun tre år derefter moderen var faldet bort. Men da hun kun var 23 år gammel, kunne hun ikke få bevilling og måtte i to år drive kroen i broderens navn. En gammel Gråsten-dreng, Poul Hansen, kom hjem efter år ude i den store verden. Han faldt straks for den unge enlige kone på kroen. Hun faldt også for ham, og der var atter et par på byens gamle kro. Da han døde, kom en musikdirektør forbi. Han spillede smukt på klaveret i kroen. Og kromand, det blev så også han.
Igennem 31 år var Kirsten byen Gråstens kendte krokone
Så kom værtsparet Aase og Finn Christensen. Og nu er det Doris Pørksen Schmidt, der som byens nye krovært fører traditionerne videre. Tiden står ikke stille på Den Gamle Kro. Det er jo et urmagerhus. Så det går nok.
Skal du holde fest, bestille bord
- eller har du et spørgsmål?
