Det store sønderjyske kaffebord på Den Gamle Kro
Det er kun i Sønderjylland det kan opleves – og i vore dage ikke ret mange steder: Det store sønderjyske kaffebord!
Der er (hold fast!) 29 forskellige slags kager på bordet, når Den Gamle Kro åbner dørene for den store fest i kaffe og blødt brød.
Navnene på alle lækkerierne kan få de fleste danskere med bopæl nord for Kongeåen, til at studse. Men de kommer gerne langvejs fra, for at smage på svesketorte (sveskekage), pomle (boller), striftorte (“lag-på-lag”-kage), brø’torte (rugbrødslagkage), riskage, medaljer, goe raj (gode råd), for nu slet ikke at tale om pla’kach (fra bradepanden at forstå), kiks’kach (kiksekage) og det meget specielle begreb; stopkach – den, der skal mætte godt, så det ikke går for hårdt ud over de finere ting, som medaljer. Det hele er hjemmelavet, og som Bedste ville have serveret det. Vi skal nok være behjælpelige med sproglig vejledning, hvis det ønskes 😉
Kr. 235,- pr. person
Børn under 10 år: halv pris
Hvis du vil læse mere om Det store sønderjyske kaffebord, så klik her: https://xn--snderjysk-kaffebord-v7b.dk/
Vi har Det store sønderjyske kaffebord på udvalgte datoer, og når der er plads i kalenderen. Se hvornår – og køb billetter – på knappen herunder:
VIGTIG INFO!
Læs venligst før du køber billetter til sønderjysk kaffebord:
-
- Har du et gavekort til Den Gamle Kro og ønsker at bruge det til sønderjysk kaffebord, bedes du sende os en mail til mail@1747.dk med ønsket dato, antal personer (voksne og børn), samt gavekortsnummer. Reservation er bindende.
-
- Vær OBS på, at du kan selvkreditere dine billetter indtil 8 dage før. Gebyret er 9,00 kr. inkl. moms pr. kreditering. Du skal selv kreditere dine billetter på Place2Books hjemmeside.
-
- Vi (Den Gamle Kro) refunderer ikke købte billetter og billetterne kan ikke flyttes til anden dato!
-
- Gør jer IKKE den ulejlighed, at printe billetterne ud! Det er bare spild af papir. Der laves bordplan, og billetter der er købt i samme navn, placeres sammen. Der skal gives besked pr. mail minimum 1 uge før, også hvis der er kørestols- eller rollatorbrugere med i selskabet.
-
- Kan du ikke finde dine billetter eller har du ikke modtaget en kvitteringsmail, så klik her: https://www.place2book.com/da/purchase_enquiry
-
- Inkluderet i billetten er: Ad libitum kage, kaffe, te, saft og postevand. Ønskes andet, er det muligt at tilkøbe dette på dagen.
-
- Børn under 2 år spiser gratis med, hvis de sidder på skødet af en voksen.
-
- Hunde og barnevogne må ikke medbringes i lokalerne til arrangementet.
-
- Vær OBS på, at Det store sønderjyske kaffebord indeholder: gluten, nødder, laktose og masser af sukker!