En frygtelig historie

Mange har grædt deres modige tårer over H.C. Andersens eventyr om ”Den lille Pige med Svovlstikkerne”. Og trist er da også fortællingen om den lille fattige pige, der nytårsaften tyndt påklædt og på bare fødder fortvivlet forsøger at sælge tændstikker på byens kolde gader. Og tænk, historien blev skrevet under et træ i haven ved Gråsten Slot. H.C. Andersen må have været hurtig til at digte eventyret, for det var i november 1845 han i tre uger opholdt sig hos hertugparret af Augustenborg på Gråsten Slot. Og vi ved, at digteren ikke blot var kuldskær men også ganske skrækkelig bekymret for sit helbred.

H.C. Andersen var en kær gæst på de store herregårde hos adelige og hertuger. Og så kunne han jo på mageløs vis underholde ved middagsbordet. Måske var det netop fordi, han et øjeblik sad der under træet og frøs, at han fik idéen til historien om den lille pige, der døde af kulde, medens hun strøg tændstik efter tændstik og drømte sig bort til en varmere og bedre verden? Nej – ikke helt. For Andersen havde fået tilsendt nogle tegninger af den kendte maler J. Th. Lundby sammen med en opfordring til at få inspiration her. Og det fik han så nærmest på kommando.

”Men i Krogen ved Huset sad i den kolde Morgenstund den lille Pige med røde kinder, med smiil om Munden – død, frosset ihjel den sidste aften i det gamle år. Nytaarsmorgen gik op over det lille Liig, der sad med Svovlstikkerne, hvoraf et Knippe var næsten brændt. Hun har villet varme sig! Sagde man. Ingen vidste, hvad smukt hun havde seet, i hvilken glands hun med gamle Mormoer var gaaet ind til Nytaars Glæde!”

Se det var et sørgeligt men smukt eventyr. Og det blev skrevet i Gråsten slotshave.